Vilkår & betingelser

Gældende for private brugere

Disse handelsbetingelser gælder for køb foretaget af private forbrugere hos Chigee Danmark ApS via chigee.dk.

Køb foretaget som led i erhvervsmæssig virksomhed er ikke omfattet af disse handelsbetingelser. For godkendte Chigee-forhandlere gælder de særskilte forhandlervilkår, som vises ved login og i forbindelse med bestilling.

Generelle oplysninger

Alle køb omfattet af disse handelsbetingelser indgås mellem dig som kunde og:

Chigee Danmark ApS
Buddingevej 310, Showroom 7002
2860 Søborg

CVR-nummer: 44848597

Kontakt os her

Ordrebekræftelse

Når du afgiver en bestilling på chigee.dk, modtager du automatisk en e-mail som bekræftelse på, at vi har modtaget din bestilling.

Hvis en bestilt vare er udsolgt, i restordre eller af andre årsager ikke kan leveres som forventet, vil du hurtigst muligt modtage besked pr. e-mail.

Når varen afsendes, modtager du en e-mail med information om forsendelsen og, hvor det er muligt, et link til Track & Trace.

Betalingsbetingelser

Chigee Danmark ApS anvender en betalingsgateway fra Nets.

Vi accepterer følgende betalingsmetoder:

  • Betalingskort, herunder Visa/Dankort og Mastercard
  • MobilePay
  • Apple Pay

Betalingen trækkes som udgangspunkt først, når ordren afsendes.

Leveringsbetingelser

Vi afsender normalt samme dag eller den efterfølgende hverdag, efter vi har registreret din bestilling, såfremt den bestilte vare er på lager.

Hvis din ordre indeholder bestillingsvarer eller varer, der midlertidigt ikke er på lager, vil ordren som udgangspunkt først blive afsendt, når vi kan foretage en samlet levering.

Ordrer leveres normalt som postpakker med GLS eller PostNord og kan følges med Track & Trace efter afsendelse.

Alle ordrer tillægges fragtudgifter som oplyst i forbindelse med bestillingen.

Hvis en pakke ikke afhentes og derfor returneres til os, kan kunden blive opkrævet de faktiske og rimelige omkostninger, som Chigee Danmark har haft i forbindelse med returfragt og håndtering. Et eventuelt resterende beløb tilbagebetales til kunden.

Returnering og fortrydelsesret

Som forbruger har du som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret ved køb foretaget online på chigee.dk.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor du eller en af dig udpeget tredjemand, dog ikke transportøren, får varen i fysisk besiddelse.

For at udnytte fortrydelsesretten skal du inden udløbet af fristen meddele Chigee Danmark ApS utvetydigt, at du ønsker at fortryde købet.

Dette kan ske ved brug af vores returformular på chigee.dk/return-form/ eller ved brev, e-mail eller telefon. Oplys gerne dit ordrenummer, så vi hurtigere kan identificere købet.

Du skal herefter returnere varen uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor du har meddelt os, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis varen afsendes inden udløbet af de 14 dage.

Hvis du ikke meddeler os, at du ønsker at fortryde købet inden udløbet af fortrydelsesfristen, bortfalder den lovbestemte fortrydelsesret.

Køb på messer, i showroom og lignende

Ved køb på messer, i vores showroom eller andre steder, hvor varen købes og udleveres fysisk, gælder den lovbestemte 14 dages fortrydelsesret som udgangspunkt ikke.

Tilbagebetaling ved fortrydelse

Hvis du udnytter din lovbestemte fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig vedrørende købet, herunder omkostningerne til vores billigste standardlevering.

Hvis du har valgt en dyrere leveringsform end vores billigste standardlevering, refunderes merudgiften ikke.

Tilbagebetalingen sker uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om, at du ønsker at fortryde købet.

Vi kan dog tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, eller indtil du har fremlagt dokumentation for, at varen er returneret, alt efter hvilket tidspunkt der er tidligst.

Tilbagebetalingen sker som udgangspunkt med samme betalingsmiddel, som blev anvendt ved købet, medmindre andet udtrykkeligt aftales.

Der pålægges ikke gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

Varens stand ved returnering

Du hæfter kun for en eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering end den, der er nødvendig for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

Du må således undersøge og afprøve varen på samme måde, som det normalt ville være muligt i en fysisk butik, men du må ikke tage varen i egentlig brug, hvis du ønsker at kunne returnere den uden værdiforringelse.

Montering eller anvendelse af udstyret på en motorcykel, der efterlader brugsspor, mærker eller anden værdiforringelse, kan gå ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og funktion, og kan derfor medføre fradrag i det beløb, der tilbagebetales.

Hvis varen er håndteret eller anvendt ud over, hvad der er nødvendigt for at fastslå dens art, egenskaber og funktion, kan du fortsat udnytte fortrydelsesretten, men du hæfter for den værdiforringelse, som den yderligere håndtering har medført.

Hvis varen, den originale emballage eller det medfølgende indhold er beskadiget, mangler eller på anden måde er forringet, og dette medfører en reel værdiforringelse af varen, kan der ske et tilsvarende fradrag i det beløb, der tilbagebetales.

Et eventuelt fradrag fastsættes konkret på baggrund af varens handelsmæssige værdi efter returneringen.

Udgifter og risiko ved returnering

Du skal selv afholde de direkte udgifter ved returnering af varen i forbindelse med udnyttelse af fortrydelsesretten.

Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet, hvor varen er leveret til dig, og indtil varen er leveret tilbage til Chigee Danmark.

Varen skal returneres forsvarligt emballeret.

Returnering skal ske efter anvisningerne i vores returformular på chigee.dk/return-form/.

Returnering uden omdeling, til pakkeshop eller pakkeboks kan kun ske efter forudgående aftale med Chigee Danmark.

Vi anbefaler, at varen sendes med Track & Trace, så forsendelsen kan dokumenteres.

Reklamation

Som forbruger har du 2 års reklamationsret i henhold til købeloven.

Det betyder, at du kan reklamere over fejl og mangler ved varen, som var til stede på leveringstidspunktet, eller hvor årsagen til fejlen var til stede på leveringstidspunktet.

Reklamationen skal ske inden for rimelig tid efter, at du har opdaget fejlen. Reklamerer du inden for 2 måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Hvis reklamationen er berettiget, vil vi afhængigt af den konkrete situation og i overensstemmelse med købelovens regler sørge for reparation, ombytning, et passende afslag i prisen eller tilbagebetaling.

Hvis du ønsker at reklamere over en vare, bedes du kontakte os via vores returformular på chigee.dk/return-form/, inden du sender varen retur.

Beskriv fejlen så præcist som muligt, og vedhæft gerne billeder eller video, hvis det er relevant. Det gør det ofte muligt for os at behandle sagen hurtigere.

Hvis reklamationen er berettiget, afholder Chigee Danmark de rimelige omkostninger, der er forbundet med returneringen.

Undersøgelsesgebyr

Hvis vores undersøgelse viser, at varen ikke har en fejl eller mangel, der er omfattet af købelovens reklamationsregler, kan vi opkræve et undersøgelsesgebyr på op til 600 kr. inkl. moms og returforsendelse.

Et eventuelt undersøgelsesgebyr opkræves kun, hvis du inden undersøgelsen særskilt er blevet oplyst om gebyret og har accepteret det, og hvis gebyret i den konkrete situation er rimeligt.

Det kan eksempelvis være relevant, hvis varen ikke fejler noget, eller hvis fejlen skyldes forkert brug, forkert montering, fysisk skade, uautoriseret indgreb eller almindelig slitage og derfor ikke er omfattet af reklamationsretten.

Hvis reklamationen er berettiget, opkræves der naturligvis ikke undersøgelsesgebyr.

Klagemuligheder

Hvis du som forbruger ønsker at klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Chigee Danmark, skal du først kontakte os, så vi har mulighed for at forsøge at finde en løsning.

Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan en klage indgives til:

Nævnenes Hus
Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Toldboden 2
8800 Viborg

Klagen indgives via Klageportalen for Nævnenes Hus.

Mæglingsteamet for Forbrugerklager vil i første omgang forsøge at løse tvisten ved mediation. Hvis det ikke lykkes at finde en løsning, kan sagen efter de gældende regler indbringes for Forbrugerklagenævnet.

Der gælder beløbsgrænser, gebyrer og øvrige betingelser for behandling af klager. De til enhver tid gældende betingelser fremgår af naevneneshus.dk.

Forbehold

Vi forbeholder os retten til at ændre disse handelsbetingelser med virkning for fremtidige køb. For det enkelte køb gælder de handelsbetingelser, der var gældende på tidspunktet for bestillingen.